Forside

Velkomment til KFUM Spejderne i Højen.

Det er sjovt at være spejder! – Og du kan være det, lige fra du starter i skole og resten af livet.

Hos spejderne leger vi i naturen – går på opdagelse – vader i bækken og får nogle gange vand i støvlerne, mens vi lærer om naturen.

Vi tager på weekendtur flere gange om året – vi sover i hytte eller telt. Vi laver bål og snobrød og leger i skoven.

Vi leger, mens vi lærer. Vi kan lide at prøve noget, vi aldrig har prøvet før og vi finder ud af, at det kan lade sig gøre – og at vi kan mere, end vi troede. At være spejder er at prøve nye og sjove ting.

Der er mange spejdere i verden. Vi er del af et stort internationalt fællesskab, og som spejder kan du komme til at møde spejdere fra andre lande, fx på de store lejre, som vi deltager i.

At være spejder bidrager til at styrke den sociale, intellektuelle, åndelige og følelsesmæssige udvikling. Igennem et væld af varierede aktiviteter, tilpasset spejdernes alder.

Vi håber at se dig i Højen Spejdergruppe, og at det vil blive startskuddet til et langt spejderliv med
udfordringer, fællesskab, friluftsliv, læring og leg.

 

På denne hjemmeside kan du finde oplysninger om vores gruppe. Under menuen foroven kan du finde oplysninger bl.a om de forskellige grupper med alderstrin, mødetider m.v.

Find os, også på vores Facebook side hvor du også kan finde billeder fra spejdermøder og vores lejre.

Spejder er ikke noget man går til – spejder er noget man er.